Tørvetrillernes logo
    Nyheder 2003
    Året 2004 Se 2004 Nyheder her

    Se nyeste Nyheder her
      
    31.12.2003 Nytårshilsen fra Mr. President  (frarådes under 11 år).

    Presidenten udtrykker samtidigt sin tak til alle dem, der beredvilligt stillede op i nødens stund - sidste  lørdag - da den eneste til rådighed værende bilnøgle i Vest-Europa på lumskeste vis smuttede ind i det låste bagagerum. Tak for de mange fantasifulde forslag og muntre kommentarer.  Ikke mindst skal der lyde en hjertelig tak til Kai, som ene mand påtog sig at åbne en af fordørene på max 4 minutter. "Det var nu ikke så svært for en smed som mig" udtaler redningsmand Kai. "Det havde været værre hvis døren havde været låst".    

    28.12.2003 Det korrigerede handicap er nu beregnet på Skovlunde-Herlevs hjemmeside. Beregningen  er en anelse anderledes end det var beskrevet (der skal bruges flere end 2  decimaler når det gamle handicap ganges med faktor 0,96). For enkelte Tørvetrillere betyder det en forskel på 0,1 (til sommer).
    27.12.2003

    Fortsat fremragende forhold. 14 mand nåede i hus før regnen kom og svalede damer og Bisser.

    Ivan vandt a point med Ole og med Lars 2 points efter. Lars uddbygger sin føring samlet, og Ivan nærmer sig Leif, som er på 2. pladsen. Nyt handicap til Ivan (nu i plus) Ole, Kurt T., Jan B., Lars og Finn E.  

    Avancement til Ole (3), Anders (1), Kurt T (1) og  Kurt L (1).

    Holdspillet igen vundet af Leif og Lars, sammen med Kurt L og Finn E. Samlet fører Leif ganske suverænt - han har spillet 3 gange uden at vinde. Lars og HC på de følgende pladser i den samlede holdspillerstilling.

    20.12.2003 Endelig ! Vintergolf, når det er bedst. Rigtig vinterbane med flere nye pinplaceringer - vel værd at vente på. 15 mand gjorde plads til julemaden. 6 gik ned i handicap. Ny hcp-liste kan findes på forsiden - eller tryk her.

    Velkommen tilbage til nyopererede Finn E. 

    Bjarne havde en kollektion med og den fremtidige klubdragt blev besluttet. Der udspandt sig efterfølgende en mindre diskussion om hvor mange farver beklædningsgenstanden egentlig havde. De fleste mente een - nemlig rød, enkelte 2 (rød og hvid), mens et enkelt medlem Anders ligefrem påstod at kunne se 3 farver ("mørke striber" - ja, ja, dagen efter julefrokosten, hvorfor man ikke tillagde det nærmere betydning). 

    Dette afsnit er skrevet med en omtrentlig komplementærfarve til baggrunden - og det er derfor udsmykningen ikke skal være grøn - (eller synes du måske om skriften ?)

    Kurt K fortsatte Kurt'er-offensiven og vandt et slag foran Per og 2 foran Anders, Bjarne og Kristian. Lars og Leif kæmper bravt om den samlede førsteplads, mens Ivan på 3. pladsen har 3 rivaler inden for 8 points.  Avancement til Flemming (3), Kurt K (2), Ivan (1), Bjarne (1), Kurt T (1),  - og (trods en forståeligt beskeden placering) Finn E (2).  

    Holdspillet vundet af Finn K, Kristian, Per og Leif.

    13.12.2003 7 våde mænd sejrede over dynemagneten og spillede en let afkortet runde. Flemming tog initiativ til at fordele de sidste ugers præmier i form af en før-hygge-jule-øl.

    Debutanten Kurt T fortsatte sit hårde udlæg, vandt runden og avancerede yderligere 6 pladser i den samlede stilling. Kurt K blev nr 2 og Leif nr. 3.

    Holdspillet vundet af Kurt'erne, Per og Leif.  

     

    Kurt T's debut opskænkning måtte ske indenfor i læstormen havde om morgenen orkan-styrke - her ved 18. hul
    6.12.2003 Overraskende pæn debut til Kurt T. på en dag med storm og vindstød af orkanstyrke.  Lars vandt sin 3. sæsonsejr med 4 slags margin til Ivan og Kurt T. Sidstnævnte avancerede 5 pladser i den samlede stilling.

    HoldTurneringen blev vundet af Lars, Anders og Kristian. Samlet gik Lars op på 2. pladsen foran HC. Leif fører.

    Nyt fra udvalgene:

    Aktivitetsudvalget er i fuld gang med at forberede julefrokost. Gode ideer og forslag modtages stadig - henvendelse til Claus.

    Turneringsudvalget er gået igang med at ændre reguleringssystemet. Der arbejdes på en løsning, så der reguleres i hele sæsonen uanset hvilken bane og scorekort der spilles. Debatten kan følges på Groupcare. 

    Turudvalget knokler med at få hele 2 ture på plads i 2004.  "Nu gælder det virkelig om at holde hovedet koldt" udtaler Leif. "Der er jo meget der skal falde på plads".

    Økonomi udvalget kigger langt efter indbetalinger af kontingent. "Jeg vogter brevsprækken hver eneste lørdag, men der sker alligevel ikke ret meget" udtaler Henrik.

    30.11.2003 Mødeprocent kan nu findes på forsiden - eller  tryk her
    29.11.2003 På grund af rimfrost på greens spillede Tørvetrillerne i rimtåge og stille vejr for første gang nogen sinde en runde på blå bane.
    Der blev spillet stableford med vinterhandicap til de 18 alternative greens, som dog for manges vedkommende er væsentligt kortere end anført på de tilgængelige (sommer-)scorekort. Det førte til massive nedreguleringer af 8 ud af 10 Tørvetrilleres vinterhandicap. 

    Turneringsudvalget må vist i tænkeboks - der er plads til en forbedring ! - en forandring truer (uha) ?

    Leif vandt i 40 points foran HC i samme score og et point foran Jørgen. Alle 3 blev reguleret maximalt (- 3,5 og -3,0).
    Hermed avancerer HC til den samlede 3. plads. Desuden avancement til Jørgen (4), Anders (1) og Bjarne (1).  Lars fører nu kun 1 point foran Leif.


    Jørgen, Leif, Jan B og Pedro-Kurt K vandt holdspillet. Samlet fører Leif foran HC og Lars.

    26.11.2003 Nye fotoalbums fra Forårsturen, Åbningsturneringen og Finn E's fødselsdag 
    Tryk her 
     
    22.11.2003 HC vandt i en suveræn score (bedre end handicap) foran Henrik og Per.
    Med en 4. plads udbyggede Lars sin samlede føring.
    Avancement til Henrik (5), HC (2), Per (2) og Jan B (1).

    Holdspillet vundet af HC, Jan T., Michael og Pedro-Per.
    Samlet avancerer HC til andenpladsen.

    Fortsat bølger diskussionen om turneringsbeslutningerne på medlemsmødet 8.11.2003

    15.11.2003 I let vind, plusgrader og på sommergreens fik 11 spillere en glimrende golfdag. Stimpmeter-målingen på de godt gennempriklede greens viste ca. 2,9, så det var flere kolde puttere. 
    Anders vandt i samme resultat som Lars og 1 slag foran Leif.
    Lars udbygger den samlede føring med Leif  lige i hælene og Ivan på tredjeplads.
    Avancement til Anders, Finn K., Ole og Kai.

    Holdspillet vundet af Leif, Ole, Kurt K og Pedro-Kristian.
    I den samlede holdspillerdyst fører Leif med 5 p. foran Lars 3,5 og HC 3.

    9.11.2003 Vinterklargøringsmatchen blev flot afviklet i vanskeligt vejr. 
    Tørvetrillerne blev placeret midt i feltet. Spørgsmålet er om det er godt nok ?
    8.11.2003 Medlemsmøde. Kurt T optaget. Turneringsudvalgets kompetance diskuteret (jf. vedtægterne par 6A) og 2003-Generalforsamlingsbeslutning nr. 2 blev antagelig omgjort. Turneringsudvalget overvejer sin stilling.
    Præsidenten bebuder sin afgang. Regeringskrise under opsejling ?
    8.11.2003 Bjarne vandt sin første sejr i sæsonen foran HC og Leif.
    Samlet holder Lars spidsen foran Leif, Ivan, Kurt K. og HC.
    Avancement til Bjarne, HC, Kristian, Ole og Jan T.

    Holdspillet blev vundet af HC, Jan T og Leif.
    Leif fører herefter samlet.

    1.11.2003 Kurt K. vinder igen, denne gang i handicap foran Lars og Ivan.
    Lars fører individuelt foran Leif, Ivan, Kurt K og Per.
    Avancement til Anders, Jørgen, Kurt K, Per, Kristian og Ole 

    Holdspillet vundet af Ivan, Anders, Kristian og Pedro-Kurt-K.
    Samlet fører Lars, foran Leif og med Bjarne, Claus og HC en sejr efter.

    Denne uge var Bjarnes stunt et put som gik ualmindelig langt forbi hullet og ramte stangen, som lumsk lå på lur i greenens bagkant.

    25.10.2003 Kurt K vinder sin første sejr i mands minde foran Kristian og Anders. Holdspillet vundet af Kurt K., Per, Jørgen og Lars.
    Avancement i den samlede stilling til Kurt K, Per, Anders, Kristian og sæsondebutanten Jørgen.
    Bjarne påkalder sig igen opmærksomhed, da han på 5. hul først lader sin bold slå af Leif – hvilket vel rettelig må tilskrives en fejl fra Leifs side – og derefter selv slår til forkert bold (Finn K.´s) på 8. hul.

    Klubbens havde 13 års jubilæum og ingen skænkede det en tanke.

    18.10.2003 Lars vandt foran Ivan og Per.
    Leif avancerer til den samlede 2. plads og er for 4. uge i træk på vinderholdet (dog som Pedro). Lars, Claus og HC vandt holdspillet. 
    Også avancement til Claus, Per, HC og Kristian.

    Bjarne sætter ny rekord, der bliver svær at slå. Hvordan scorer man 20 på 4. hul ? I bunker i 2. slaget, på green i 19 og sænke et 5-meter put. Sådan !

    11.10.2003 Leif vandt foran Michael og Jan B.  Michael avancerer fra 5. til 2. plads i den samlede stilling. Også Kurt K., Jan B. og Claus avancerer.
    Holdspillet vundet af Leif (som for 3. uge i træk har været på det vindende hold), med Michael, Claus og Pedro-Lars. 
    4.10.2003 Lars vandt med en flot 65’er foran  Jan B. og Leif – alle 3 fik nyt handicap.
    Lars tog sejren ikke bare individuelt men også med holdet – Bjarne og Flemming (samt Pedro-Leif), og han lagde sig i spidsen i den gennemgående turnering.

    Bjarne, som har været på begge ugers vinderhold, fører den gennemgående holdspillerturnering. 

    27.9.2003 Åbningsturneringen blev spillet på Helsinge Golfklubs bane, som var dyr i bolde.
    Man kunne flere gange blive vidne til at Tørvetrillere, som lå på fairway, alligevel søgte i siv og krat efter supplerende ammunition.
    Michael holdt bedst sammen på spillet og tog sæsonens første sejr foran Ivan og Lars.
    Holdspillet blev vundet af Bjarne, Finn K, H.C. og Leif.  Se billederne

    Finn E holdt ”havefest” i anledning af sin 50 års fødselsdag og det blev en dejlig aften hvor snakken gik lystigt. Finn K optrådte med et af sine til dato bedste stunts, da han agerede Postmand Ninkaninus. Se billederne

    ikke et øje var tørt.. og sshhå er der et brev fra en hemmelig beundrerinde

    En sommer gik

    .. og det blev efterår. Bladene fik farve og Tørvetrillerne begyndte at vove sig ud i morgensolen igen.
    2. - 4.5.2003 Storartet Forårstur til Vestfyens velplejede bane. Tæt løb i alle rækker.
    Se resultaterne eller  se billederne
    • Jørgen gennemførte flere forandringer i Præsidentens fravær - Dufferpokalen uddeles ikke længere og R.m.Ø. er nu en hæderspris. Endvidere måtte vi undvære TALEN. Men Jørgen holdt en anden god een. 
    • Anders kunne ikke finde sine sko før 2. runde - og købte resolut Thomas Bjørns
    • Ole manglede gummi og lånte Bjarnes regnbukser, hvilket gjorde ham 12 cm højere
    • Kristian morede sig bedre om fredagen end om lørdagen
    • Per vandt nærmest hul 1 i sidste forsøg af alle
    • Kurt L fik suiten og kunne snorke kongeligt i ensom majestæt
    • Flotte sponsorpræmier gjorde det let for Turneringsudvalget at belønne de mange gode og næsten lige resultater
    26.4.2003 Lars vandt sin 3. sæsonsejr og befæstede dermed sin samlede 2.plads. Finn E og Leif blev 2 og 3. Per, Lars og Henrik vandt holdspillet.
    26.4.2003 Uofficiel DGU Mid-age landskamp mod Sverige i Lund. Der blev kun udtaget een Tørvetriller: Ivan. 
    Han blev nr 4 og kvalificerede sig til EM.
    19.4.2003 En god dag med dårlige sommergreens. Leif gik under handicap og vandt sin 6. individuelle sæsonsejr foran Finn K og Bjarne og sin 13. holdsejr sammen med Finn E, Bjarne og Pedro-Steen.
    Fotoalbum fra Kais fødselsdag - tryk den af her.
    12.4.2003 MasterClass (1). Leif lavede hole-in-one på hul 5, vandt holdspillet med Bjarne, Per og Michael og han sikrede sig hermed både den individuelle sæsonsejr og holdspillerpokalen. Individuelt vandt Per foran Leif og Lars.
    MasterClass (2). Kai satte klappen for det raske øje, skruede op for musikanlægget og trykkede den af på sin fødselsdag. Dejlig Thai-middag, legestue med billard, dart og masser af øl.
    Meget livlig Dr. Hook
    9.4.2003 Anders skød en hole-in-one under den nystartede sommertræning.
    5.4.2003 Ole vandt sin 2. sæsonsejr med hele 7 slag foran Kai og med Finn E og HC yderlige et slag efter. Sammen med Jørgen, Finn K og Pedro-Kristian trak Ole desuden holdsejren i land.
    Sæsonens  mødeprocent er pt = 13,1 fremmødte.
    Nogle Tørvetrillere er set slå ud onsdag eftermiddag lidt før 15:30 - de gør det nok igen hver onsdag.
    29.3.2003 Stor dag for Præsidenten. Med fantastiske 21 points - og en hole-in-one der hoppede op igen - på de første 8 huller vandt Præsidenten sin første sæsonsejr og sin første holdsejr i år. Individuelt vandt han et slag foran Lars og Ole. Holdsejren blev vundet med Leif, Kurt L og Per. 
    "At klæder skaber folk er der idag ført endnu et bevis for" lød det lidt kryptisk fra Per, og flere Tørvetrillere blev lidt senere på dagen set "ose" efter modebukser  i Jagt- og Fiskeri på vejen til Generalforsamling i Bagsværd.
    Generalforsamling afviklet i usædvanlige omgivelser på grund af klubhusombygningen. Præsidenten gav alle noget at tygge på, da han indvarslede Forandringens Tidsalder, og foreningens øverste myndighed imødekom straks opfordringen ved at vedtage samtlige fremsatte forslag.  Ole gennemførte elegant og rutineret lodtrækningen til Mesterskaberne, som afvikles i 5 fire-bolde.
    Se lodtrækningen.
    22.3.2003 Stort spil og hole-in-one. Kristian gik 5,5 ned i handicap efter en fejlfri runde, som gav ham hans 4. sæsonsejr foran Lars og Anders,  og han vandt en knusende holdsejr (14 slags margin) sammen med Finn'erne.
    Finn K lavede sin 4. hole-in-one og avancerede 3 pladser i den samlede stilling.
    I toppen - efter Leif - er Lars og Kristian gået forbi Finn E - men det er tæt kun 6 points skiller de 3.
    Generalforsamling på lørdag:
    Husk kontingent - restanter risikerer hån.
    Forslag skal fremsættes inden kaffen - dog ser Præsidenten gerne en skriftlig version endnu tidligere, så han kan gøre sig vise (visse ?) tanker om hvad der er til alles bedste.
    15.3.2003 Vinterspillet alvorligt truet af foråret. I flot sol startede 15 mand ud om vinteren og kom ind i sommerlignende temperaturer.Det blev fortalt, at Bjarne nåede et temperaturmæssigt højdepunkt i sin skidragt allerede omkring hul 4 og at fløjtelyden først holdt op 10 huller senere da han var kogt tør.
    Jens vandt sin første sæsonsejr 2 slag foran Finn E og Kristian. Lars, Finn E og Henrik vandt holdspillet med 1 slags margin.
    I den samlede stilling er der hård kamp om de sekundære placeringer efter urørlige Leif. 
    5 mand ligger inden for 21 points. Finn E har klemt sig 1 slag forbi Lars og genindtaget 2.pladsen. 
    Også i holdspillet ligger brødrene nr 1 og 2.
    Generalforsamlingen starter kl. 13:00 den 29.3.2003 hos Anders
    8.3.2003 Leif vandt i sin 5. sæsonsejr foran Bjarne og Lars. Leif Bjarne og HC vandt holdspillet.
    Lars avancerede til den samlede 2. plads og Jan T til 3.pladsen.

    Forårsturen - de første tilbud er modtaget. Se kalenderen.
    For matchudvalget opfordrer Jørgen  til at være på udkig efter sponsorpræmier til Forårsturen - især er der god brug for præmier til holdspillet. 

    1.3.2003 Ole vandt 2 slag foran Jan B, Jørgen og Jens.
    Per, Kristian og Jens vandt holdspillet.
    22.2.2003 Jan T vandt sin første sæsonsejr foran Kristian og Jan B.
    Jan T, HC og Kai vandt holdspillet.
    Ivan er blevet udtaget til at spille uofficiel DGU Mid-age landskamp mod Sverige i Lund sidst i april. "Det er godt at DGU omsider har fået øje på Tørvetrillerne" udtaler en tilfreds Præsident. "Jeg undrer mig bare over at de ikke også udtager vor regerende mester - Jørgen - og måske også den førende vinterspiller - Leif. Men det kan jo komme senere." 
    "Det giver jo Tørvetrillernes mesterskaber en ny og interessant  dimension, når der også står landsholdspladser på spil", lyder det supplerende fra  matchudvalgsformanden. 
    Kai fejrer 70 år - se kalenderen.
    15.2.2003 Vanskelig bane med hårde fairways eller blød sne. Leif vandt (for 4. gang i sæsonen) foran Ole og Bjarne.
    Holdspillet blev vundet af Kurt L, Lars, Leif og Finn E.
    Generalforsamling er indkaldt til den 29. marts, afholdes pga ombygningen hos Anders.
    8.2.2003 Bjarne vandt med hele 4 slag foran Ole og 5 foran Ivan, Per og HC. 
    De 3 vandt holdspillet. HC er avanceret fra nr 24 til nr 18 på 4 uger.
    Nyt fotoalbum fra julefrokosten.
    1.2.2003 HC vandt sin første sejr et slag foran Leif og 2 foran Jan T, Lars og Bjarne.  Han vandt desuden holdspillet med Leif, Kristian og Pedro-Bjarne. 
    25.1.2003 Kristian vandt foranJan B og Ole. Lars indtager den samlede andenplads foran Finn E. HC avancerer 2 pladser.
    Lars, Ole og Finn K vandt holdspillet på lavest handicap i samme score som Poul-Erik/Kristian/Jan T  og  Bjarne/Jan B/Per
    Jørgen lavede hole-in-one -  læs mere
    18.1.2003 Poul-Erik vandt foran Leif og Per. 
    Meget vellykket fest. Tak til Per, Jens og Jan T
    11.1.2003 Banen uegnet til golf.
    4.1.2003 Syv mand spillede i sne og strålende sol.
    Leif vandt - ingen ændring i den samlede stilling bortset fra at Leif nu også fører i holdspillet..
    Per og Jens har rasende travlt med forberedelserne, men tager det med ro.
    28.12.2002 Masser af regn, men alligevel ret pæne scores. Kristian vandt 2 slag foran Anders og Jørgen. Anders, Jørgen, Leif og Per vandt holdspillet.
    Brødrene Eriksen dominerer forsat alle rækker. Leif fører suverænt individuelt foran Finn, og har nu indhentet Finn i holdspillet.
    Per og Jens har påtaget sig at arrangere julefrokosten den 18. januar. Husk at give dem besked om du kommer.
    12.1.2002 Banen lukket. Spørg tlf Banelukning  44 65 88 82
    Året 2002Gamle nyheder: Tryk her 2002
     
    Året 2001Gamle nyheder: Tryk her 2001
     
    Året 2000Gamle nyheder: Tryk her 2000